Miljøstyrelsen

Servicenavigation

  • Gå til Miljøstyrelsens hovedside
  • Kontakt

Venstrenavigation

Introduktion

  • Søgning
    • Virksomhed
    • Stof
    • Via kort
  • Fakta
    • Hvad indgår i databasen
    • Forklaringer på begreber
    • Stoflisten
    • FAQ
    • Links
    • Kontakt
  • Virksomheders miljøoplysninger
    • Om Grønne regnskaber
    • Om PRTR
  • Download
    • Data gennem dataservice

Hvad indgår i databasen

Der findes over 150.000 virksomheder og landbrug i Danmark. På denne hjemmeside findes miljøoplysninger for et begrænset antal af disse virksomheder. Her er et overblik over de oplysninger, der kan findes.

Hvilke virksomheder er omfattet af hjemmesiden?
Der findes over 150.000 virksomheder og landbrug i Danmark, men det er langt de færreste, som i henhold til lovgivningen skal offentliggøre deres miljøoplysninger.

Visse virksomheder og større landbrugs miljøoplysninger skal offentliggøres i henhold til dansk lovgivning og EU-regler. Denne hjemmeside indeholder oplysninger om visse virksomheders grønne regnskaber, visse industri- og landbrugsaktiviteters udledninger til luft og vand og virksomhedens overførsel af affald væk fra dens område.

En virksomheds grønne regnskab består af miljødata for forbrug, udledninger til vand og luft samt affaldsmængder og en miljøberetning. Her er reglerne om hvilke virksomheder, som skal lave et grønt regnskab. Reglerne beskriver, hvad regnskabet skal indeholde og formen på regnskabet.

Reglerne for de virksomheder, som skal oplyse om udledninger og affaldsmængder, findes her. Virksomheder, der skal oplyse om udledninger og affaldsmængder skal som hovedregel også udarbejde grønt regnskab, men enkelte virksomhedsaktiviteter (som f.eks. træimprægnering) skal ikke lave grønt regnskab (og dermed ikke udarbejde en miljøredegørelse). De skal kun afgive miljøoplysninger. De virksomhedstyper, som skal afgive miljøoplysninger, men ikke grønt regnskab, kan findes her.

På denne hjemmeside kan det grønne regnskab og PRTR-data for ca. 750 virksomheder findes frem. Afgrænsningen af de virksomheder, der skal udarbejde grønt regnskab, er foretaget under hensyntagen til EU’s PRTR-forordning, sådan at dobbeltrapportering fra virksomhederne minimeres. Der er således et betydeligt overlap mellem virksomheder, der skal udarbejde grønt regnskab, og virksomheder der skal indberette PRTR-data. Således vil en virksomhed, der udarbejder grønt regnskab, automatisk opfylde sine PRTR-forpligtelser.

Ud af de omkring 150.000 virksomheder er ca. 6.700 virksomheder godkendelsespligtige efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Virksomhederne er omfattet af bilag 1 og 2 i godkendelsesbekendtgørelsen.

Bilag 1-virksomheder, der bl.a. omfatter IPPC-virksomhederne (mærket med ”i”) er dem, der i dag anses for de potentielt mest forurenende.

Bilag 2-virksomhederne er omfattet af et forenklet godkendelsessystem, hvor der er færre krav til virksomhed og myndigheder, og hvor der er mulighed for at fastsætte standardvilkår. Disse virksomheder anses for at udgøre en mindre forureningsrisiko.

De 750 virksomheder, som skal udarbejde grønt regnskab, findes alle på bilag 1. Hertil kommer nogle få virksomheder, der ikke skal udarbejde grønt regnskab, men som skal indberette deres PRTR-aktiviteter.

Nedenstående figur illustrerer hvilke virksomheder, som skal rapportere:

Tegningen illustrerer ikke antallet i de enkelte mængder i korrekt størrelsesforhold. De godkendelsespligtige virksomheder udgør kun en meget lille del af det samlede antal virksomheder i hele Danmark.

Tegningen illustrerer ikke antallet i de enkelte mængder i korrekt størrelsesforhold. De godkendelsespligtige virksomheder udgør kun en meget lille del af det samlede antal virksomheder i hele Danmark.

RAPPORTERINGSPLIGT ANTAL
Grønt regnskab:
  • Visse bilag 1-virksomheder
Ca. 700
PRTR-data:
  • Visse bilag 1-virksomheder
  • Visse bilag 2-virksomheder (som f.eks. træimprægneringsvirksomheder og skibsværfter)
  • Landbrug
  • Kommunale renseanlæg
  • Uafhængige industrielle renseanlæg
  • Dambrug og havbrug
Ca. 800


Der indrapporteres hvert år miljødata efter PRTR-forordningen til EU Kommissionen for mellem 4-500 virksomheder. Sammenlignes med oplysningerne som modtages i de grønne regnskaber, er der betydeligt færre, hvilket skyldes at PRTR-data kun rapporteres videre, når de overstiger en bestemt tærskelværdi (se bilag I i PRTR-forordningen). En virksomhed, der f.eks. udleder 75 mio. kg CO2 på et år, vil ikke blive medtaget fordi tærskelværdien for CO2 er 100 mio. kg/år.

Hvilke data kan findes på hjemmesiden?

På siden kan man finde oplysninger om virksomhedernes udledninger til vand og luft samt virksomhedernes overførsel af affald væk fra virksomhedens område (det vil sige affald, der nyttiggøres eller bortskaffes uden for virksomheden).

Virksomhedernes grønne regnskaber for 2009 og fremefter kan også findes på denne side. Regnskaber fra tidligere år må hentes fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens CVR-register: www.cvr.dk. Fra 1995 til og med 2009 har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen været ansvarlig for offentliggørelsen af de grønne regnskaber, som virksomhederne fremsendte i forbindelse med deres finansielle årsregnskab. Dette overgik fra 15. marts 2010 til Miljøstyrelsen.

De nye regler af 15. marts 2010 betyder også, at mængden af virksomheder, som har pligt til at udarbejde et grønt regnskab reduceres (fra ca. 1.000 virksomheder til ca. 700). Før 2010 skulle udvalgte virksomheder på både bilag 1 og bilag 2 til godkendelsesbekendtgørelsen udarbejde grønt regnskab. Med de nye regler findes alle regnskabspligtige virksomheder på bilag 1.

Oplysninger om, hvordan virksomhedens udledninger til luft og vand eventuelt påvirker miljøet, fremgår ikke af denne side. Oplysninger om miljøets tilstand, vandkvalitet og luftkvalitet m.v. kan findes hos blandt andet Danmarks Miljøportal, Danmarks Miljøundersøgelser og Det Europæiske Miljøagentur. Links til disse hjemmesider kan findes her.

Oplysninger om virksomhedernes vilkår (om f.eks. udledninger og indretning af oplag m.v.), egenkontrol m.v. skal findes i miljøgodkendelsen, som kan rekvireres hos godkendelsesmyndigheden, mens oplysninger om vilkårsoverskridelser, tilsyn m.v. findes hos tilsynsmyndigheden, der som hovedregel er den samme myndighed som godkendelsesmyndigheden.






Til top