De grønne regnskaber har til formål at informere offentligheden om de største og mest miljøtunge virksomheders miljøforhold og at inspirere virksomhederne til at arbejde aktivt med deres miljøforhold. De grønne regnskaber indeholder en redegørelse fra virksomhedens ledelse og en oversigt over virksomhedernes væsentlige forbrug af ressourcer (f.eks. energi) og udledninger (f.eks. CO2) og affaldsmængder.

Historik

Formålet med reglerne om grønne regnskaber har siden indførelsen i 1996 været todelt. Der har været fokus på den brede offentligheds adgang til information om udviklingen i virksomhedernes miljøforhold og på at inspirere virksomhederne til at fokusere på deres miljøforhold. Dette gøres f.eks. ved at se på virksomhedens valg af råvarer, ressourceforbrug, produktionsprocesser og forureningsforhold for indirekte at medvirke til miljøforbedringer og ressource besparelser.

Med en lovændring i 2001 og en efterfølgende ændring af bekendtgørelsen i 2002 kom der endvidere fokus på dialogen mellem tilsynsmyndighed og virksomhed og på, at Danmark kunne leve op til EU Kommissionens beslutning om et europæisk register over forurenende stoffer (EPER, som var forløberen for PRTR).

Der ud over bidrager reglerne om grønne regnskaber til Danmarks opfyldelse af Århus-konventionen, hvorefter Danmark skal tilskynde virksomheder til at informere offentligt om aktiviteter, der kan indvirke væsentligt på miljøet, og at arbejde for at opbygge et edb-baseret forureningsregister.

I forbindelse med de første regler om de grønne regnskaber i 1995 blev det lagt til grund, at regnskabspligten skulle gælde for virksomheder, der på grund af deres størrelse og miljømæssige påvirkning af det ydre miljø kunne betegnes som ”større og miljøtunge”. Denne afgrænsning blev fastholdt i år 2001, hvor listen over regnskabspligtige virksomheder blev justeret med blandt andet de sidste IPPC-virksomheder (se forklaring her).

Med Virksomhedsudvalgets anbefalinger i 2003 om at øge forenklingen og moderniseringen (herunder en digitalisering) af virksomhedernes rapporteringer samt Økonomi- og Erhvervsministeriets undersøgelser om virksomheders administrative byrder (også kaldet AMVAB) blev der nedsat et udvalg, som skulle komme med anbefalinger om modernisering og forenkling af regelsættet for de grønne regnskaber.

Med bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger er der nu lagt vægt på, at de grønne regnskaber skal være endnu mere synlige og tilgængelige for borgerne og virksomheder, er blevet forenklet (færre og mere fleksible krav til virksomhederne som har miljøledelsessystem, færre krav til miljøredegørelsen etc.) og administrativt lettere at indberette gennem et elektronisk indberetningssystem (via www.Virk.dk). Forenklingen har medført en samlet besparelse for virksomheder på knap 30 mio. kr. om året.

Lovgivning

Lov nr. 251 af 31. marts 2009 om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab m.v.) giver miljøministeren hjemmel til at fastsætte rammerne for de grønne regnskaber. Bekendtgørelsen nr. 210 af 3. marts 2010 om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger udmønter loven, og på basis af anbefalingerne fra Udvalget til modernisering og forenkling af de grønne regnskaber. Kommissorium for udvalgsarbejdet, den afsluttende udvalgsrapport og effektundersøgelsen findes her.

Bekendtgørelsen fastsætter indholdet af det grønne regnskab og afgrænser de godkendelsespligtige virksomheder, der skal lave grønne regnskaber (listepunkterne fremgår af bilag 1) samt hvilke stoffer der skal medtages i det grønne regnskab, såfremt virksomheden har en udledning af disse (se bilag 2).

Bekendtgørelsen indeholder kravene til virksomheden i forbindelse med det grønne regnskab, og omfatter også de oplysninger, som skal anvendes i forbindelse med PRTR-forordningen. Således vil virksomheder, som udarbejder et grønt regnskab, opfylde PRTR-forordningen, og dobbeltrapportering fra virksomheden reduceres.

Jævnfør bekendtgørelsen skal virksomhederne indberette deres grønne regnskab via www.virk.dk.

Hjælp til indberetning findes her.

Indhold af det grønne regnskab

Det grønne regnskab består af:

• basisoplysninger, der tjener til identifikation af virksomheden,
• en treårig miljøberetning, der præsenterer ledelsens engagement i de enkelte virksomheders eller den samlede koncerns miljøarbejde og giver et overblik over miljøpolitik, miljømål, indsats og resultater for væsentlige ressource- og miljømæssige forhold, og
• en årlig miljødatarapport for den enkelte virksomhed, der som minimum omfatter de oplysninger, som kræves i medfør af PRTR.

Indberetning af et grønt regnskab, herunder hjælpefunktioner

Danske virksomheder har mulighed for at indberette deres miljøoplysninger i form af grønne regnskaber og PRTR-data elektronisk. Indberetning kræver en digital signatur. Se her for oplysninger om hvordan virksomheden får adgang til en digital signatur.

Virksomheder kan anmelde sig som grøn regnskabspligtig og indberette grønne regnskaber i et it-systemet udviklet til indberetningen af det grønne regnskab, som smidiggør arbejdsgangen med at få kvalitetssikret miljødata hos tilsynsmyndighederne gennem elektronisk sagsbehandling. Virksomheden skal ind på Virk.dks hjemmeside (se her).

Miljøstyrelsen har udarbejdet 4 videoklip, som viser, hvordan virksomheden kan bruge indberetningssystemet:

1. Sådan anmeldes en virksomhed/ændres i oplysninger
2. Sådan indberettes et grønt regnskab
3. Sådan udarbejdes en udtalelse
4. Sådan fremsendes et grønt regnskab

Se videoerne her.

En koncern (med et CVR-nummer), som har mange virksomheder (forskellige anlægsaktiviteter med et P-nr tilknyttet samme CVR-nummer), kan nøjes med at lave en miljøberetning, som dækker alle koncernens virksomheder og uploade denne én gang. En koncern vil også have mulighed for at uploade en XML-fil, som indeholder alle miljødata (for alle de forskellige P-nr under koncernens CVR-nr) i stedet for at bruge en indberetningsformular for hver enkelt virksomhed. Denne løsningsmodel vil kun være relevant for en koncern, som har samlet alle sine virksomheders miljødata i en database, hvorfra miljødata kan trækkes ud og omformes til en XML-fil. Der er mulighed for at få skabelonen med XML-formatet hos Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen yder dog ikke it-support til tilpasning af datasættet til XML-formatet.