Reglerne om PRTR skal give offentligheden bedre adgang til miljøoplysninger ved at oprette sammenhængende, integrerede, landsdækkende registre over udledning og overførsel af forureningsstoffer (PRTR-registre) for at gøre det lettere for offentligheden af deltage i beslutningsprocesser på miljøområdet og bidrage til forebyggelse og mindskelse af miljøforurening. PRTR reguleres dels i en EU-forordning, dels gennem en regional protokol.

Historie

I forbindelse med IPPC-direktivets (IPPC, Integrated Pollution Prevention and Control, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv direktiv 96/61/EC) blev Danmark forpligtet til at indberette de vigtigste emissioner fra danske IPPC-virksomheder til EU-kommissionens register over forurenende emissioner (EPER). Formålet med EPER var at give offentligheden mulighed for at få kendskab til udledninger af forurenende stoffer i nærområdet. Det første rapporteringsår var 2001 (som blev offentligt tilgængeligt i 2004) og indeholdt de 15 EU-lande, Ungarn og Norge. Næste rapporteringsår var 2004 og indeholdt da 25 EU-lande og Norge (som blev offentligt tilgængelige I 2006).

PRTR-protokollen bygger på de samme principper som EPER, men går videre end dette register ved at inkludere flere forurenende stoffer (86), flere aktiviteter, emissioner til jord og fra diffuse kilder og off-site overførelser. PRTR-protokollen blev underskrevet i 2003 og hører til under Århus-konventionen (om offentlighedens adgang til oplysninger, offentlighedens medvirken og klageadgang på miljøområdet, og er en konvention om åbenhed). Et af hovedformålene er at give offentligheden adgang til miljøoplysninger om enkeltvirksomheder via internettet.

EU Kommissionen underskrev i 2003 PRTR-protokollen og i 2006 vedtog EU Kommissionen en forordning om et europæisk PRTR (E-PRTR): Europa-Parlamentets og Rådets Forordning Nr. 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/689/EØF og 96/61/EF. EU's PRTR-forordning bygger på stort set de samme principper som PRTR-protokollen, men har to væsentlige forskelle:

• PRTR-forordningen indeholder 91 stoffer, mens PRTR-protokollen indeholder 86 stoffer (de 5 ekstra stoffer er en pesticid, to chlorerede organiske stoffer og to ”andre organiske stoffer” – dette svarer til stof nr. 87-91 i PRTR-forordningen).
• PRTR-protokollen kræver at diffuse kilder angives i rumlig opløsning, mens PRTR-forordningen kun har krav om oplysning om eksisterende data (som findes hos EEA, det Europæiske Miljøagentur).

Danmark ratificerede 13. oktober 2008 PRTR-protokollen, som trådte i kraft den 8. oktober 2009. Første rapporteringsår i henhold til protokollen er 2010.

Danmark har implementeret EU's PRTR-forordning, blandt andet ved brug af miljøoplysninger fra virksomhedernes grønne regnskaber, og indrapporterede første gang til E-PRTR for 2007.

Lovgivning

Lovgivningen omkring visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger er udarbejdet således, at det grønne regnskab skal bidrage til den konkrete udmøntning af PRTR-forordning og protokol: Bekendtgørelsen nr. 210 af 3. marts 2010 om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger. De krav, virksomhederne skal opfylde i forbindelse med det grønne regnskab, omfatter også de oplysningskrav, som skal anvendes i forbindelse med PRTR. Således begrænses virksomhedernes dobbeltrapportering på området, og bidrager til en lettelse af virksomhedernes administrative byrder.

Afgrænsningen af virksomheder, der skal udarbejde grønt regnskab, er foretaget under hensyntagen til EU’s PRTR-forordning, således at de virksomheder, som har pligt til at udarbejde et grønt regnskab, også skal indberette PRTR-data. Der er et betydeligt overlap mellem virksomheder, der skal udarbejde grønt regnskab, og virksomheder der skal indberette PRTR-data. En virksomhed, der udarbejder grønt regnskab, vil automatisk også opfylde sine PRTR-forpligtelser. De virksomheder, som har pligt til at udarbejde et grønt regnskab, findes alle på godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1. Der findes dog også enkelte virksomheder, som skal indberette PRTR-data, men ikke har pligt til at udarbejde et grønt regnskab. Listen over PRTR-pligtige aktiviteter findes i PRTR-forordningens bilag I.

Følgende virksomheder skal ikke udarbejde grønt regnskab, men skal indberette PRTR-data:

• A 204 Stålskibsværfter og flydedokke
• E 202 Virksomheder, der foretager trykimprægnering af træ
• E 215 Virksomheder, der foretager vacuum- og/eller dypimprægnering af træ eller overfladebehandling af træ, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg/time – og som har en produktionskapacitet på 50 m3/dag.
• I 201 Saltvandsdambrug – bortset fra fiskeproduktionsanlæg med fuld recirkulation og uden direkte udledning til vandløb, søer eller havet.
• I 202 Ferskvandsdambrug og andre fiskeproduktionsanlæg – bortset fra fiskeproduktionsanlæg med fuld recirkulation og uden direkte udledning til vandløb, søer eller havet.
• I 203 Havbrug, dvs. opdrætsanlæg bestående af netbure, trådkasser eller lignende placeret i marine vandområder, og hvis drift forudsætter anvendelse af foder.
• I 101 Landbrug - Anlæg til intensiv fjerkræavl eller svineavl i) med 40.000 pladser til fjerkræ, ii) med 2000 pladser til slagtesvin (over 30 kg), iii) med 750 pladser til søer.
• Kommunale rensningsanlæg (med en kapacitet over 100.000 PE).

Bogstav og nummer (eks. A 204) henviser til listepunktet i godkendelsesbekendtgørelsen.

Disse virksomheder ikke har pligt til at udarbejde et grønt regnskab, hvilket bl.a. skyldes, at disse virksomheder er omfattet af anden miljøregulering end den som er angivet i godkendelsesbekendtgørelsen (dette gælder f.eks. landbrug, som skal rapportere i henhold til bl.a. Gødnings- og Husdyrsindberetningen; og kommunale rensningsanlæg, som skal indberette iht. NOVANA, det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen).

Indholdet af PRTR-data

Virksomheden skal indberette følgende PRTR-data:

1. Art og mængde af forurenende stoffer, der udledes til luft.
2. Art og mængde af forurenende stoffer, der udledes til jord, jf. PRTR-forordningens artikel 6.
3. Art og mængde af forurenende stoffer, der udledes til vand, fordelt på udledning til behandling på et spildevandsanlæg uden for virksomheden og udledning til overfladerecipient.
4. Virksomhedens affaldsmængde, fordelt på farligt og ikke-farligt affald, med angivelse af om affaldet nyttiggøres eller bortskaffes.
5. Ved grænseoverskridende transport af farligt affald angives navn og adresse på den, der nyttiggør eller bortskaffer affaldet, samt adressen på det sted, hvor affaldet i slutfasen modtages til nyttiggørelse eller bortskaffelse.
6. Oplysninger om de i nr. 1-3 nævnte parametre i forbindelse med uheld og andre utilsigtede udledninger.

I bilag II i PRTR-forordningen er specificeret tærskelværdier for de enkelte forurenende stoffer for udledninger til hvert relevant medium (luft, vand, jord). For affald skal virksomheden indrapportere, hvis affaldsmængden af farligt affald er over 2 tons/år og/eller hvis mængden af ikke-farligt affald er over 2.000 tons/år. Overskrider en virksomheds udledning tærskelværdien for et stof til et medie (vand eller luft) eller tærskelmængden for affald, skal virksomheden opgive sin årlige udledning.

Når en virksomhed indrapporterer efter PRTR-forordningen, fordi den har udledninger som overstiger tærskelværdien, er det ikke et udtryk for at den ikke overholder dens miljøgodkendelse (vilkår med grænseværdier). Tærskelværdien er kun fastsat som en skillelinje for, hvornår virksomheden skal indrapportere for det pågældende stof. Tærskelværdien må således ikke forveksles med en grænseværdi.

Indberetning af PRTR-data, herunder hjælpefunktioner

Danske virksomheder har mulighed for at indberette deres PRTR-data elektronisk. Indberetning kræver en digital signatur, og der findes oplysninger om, hvordan virksomheden får adgang til en digital signatur her

Virksomheden skal ind på Virk.dks hjemmeside (se her) for at indberette PRTR-data.

Miljøstyrelsen har udarbejdet 4 videosekvenser, som viser, hvordan virksomheden kan bruge indberetningssystemet, se her.

Modelværktøj til beregning af emissioner fra deponeringsanlæg

Deponeringsanlæg skal i henhold til PRTR-forordningen også indberette sine emissioner til EU. Til hjælp til beregning af emissioner fra deponier, har DTU (Institut for Vand og Miljøteknologi) udviklet et modelværktøj, som kan estimere metanemissionen fra et deponeringsanlæg samt 8 udvalgte stoffer fra perkolat, som vurderes at have potentiale til at overskride PRTR-tærskelværdierne.

Modelværktøj og vejledning hentes her:

• Metode til PRTR indberetning danske deponier
• Guide til udfyldning af PRTR indberetning